Tibetansk Spaniel - Hjernegymnastik for din hund

Den tibetanske spaniel er en lille, vågen selskabshund med en skarp hjerne og en bemærkelsesværdig evne til at observere. Racen stammer fra tibetanske klostre, hvor hundene holdt udkig fra høje pladser, og det afspejler sig i deres selvsikre, kvikke og legesyge temperament. Netop denne kombination gør dem oplagte til hjernegymnastik: de elsker at tænke selv, men de kan også være selektive, når det gælder samarbejde. Nøglen er korte, varierede træningspas, høj belønningsfrekvens og tydelige kriterier, så hunden hele tiden ved, hvad der udløser succes.

Fokuser på belønningsbaseret indlæring med shaping og capturing. Shaping udnytter racens naturlige initiativlyst: du forstærker små skridt mod målet, og lader hunden “tilbyde” adfærd. Capturing er ideelt til at indfange ønskede hverdagsadfærd, som ro på tæppe eller frivillig øjenkontakt. Begge metoder styrker problemløsning, selvtillid og samarbejde uden at kvæle den tibetanske Spaniens selvstændighed.

Da racen ofte er tæt knyttet til sin familie og ikke trives med lange perioder alene, kan målrettet mental stimulering reducere frustration og gøen. Lær hunden en ”arbejdsrutine” for rolige eftermiddage: på plads på et tæppe, tyggelegetøj, og en enkel søgeopgave. Indfør også et “se”-signal (øjenkontakt på cue), der kan bruges som alternativ adfærd ved vinduer og på altaner, hvor den naturlige vagtsomhed ellers kan trigge.

Af hensyn til racens typiske sundhedsprofil, bør hjernegymnastikken være lav-belastende for led og øjne. Undgå mange gentagne hop, og hold sessioner korte, 3–5 minutter ad gangen, med pauser. Variér miljø og opgaver, så hunden både lærer generelt og kan anvende sine færdigheder på gåture, i opgangen og i lejligheden. Konsistens, klare signaler og glæde i træningen er den hurtigste vej til en lydhør, tilfreds tibetansk spaniel.

Puslespil er en effektiv måde at udnytte den tibetanske Spaniens nysgerrighed og finmotorik på. Start let, så hunden oplever succes: en snusemåtte med tørfoder, en muffinbradepande med bolde over godbidderne, eller paprør med papirpropper. Gør det gradvist sværere ved at indføre låg, skuffer og skubbe-/løfte-mekanismer. Rotér 3–5 forskellige puslespil i løbet af ugen, så nyhedsværdien bevares, og undgå at hunden “løser” hele sit repertoire på én dag.

Den tibetanske spaniel har et kort næseparti, men er ikke udpræget fladnæset. Vælg alligevel puslespil, der ikke kræver voldsomt bid eller langvarig statisk kraft, så vejrtrækning og tænder skånes. Foderkugler og slowfeedere kan med fordel erstatte skålen ved et måltid om dagen, især hvis hunden har tendens til at kede sig. Sørg for, at dimensionerne passer til en lille hund (4–7 kg), så den kan manøvrere legetøjet uden at skubbe det under møbler eller blive frustreret.

Byg simple DIY-udfordringer af, hvad du har: en karton med krøllet papir og spredt foder, eller en plastikflaske med små huller, der ruller godbidder ud. Indfør regler og sikkerhed: overvåg nye legetøj, fjern løse dele, og stop, hvis hunden begynder at tygge uhæmmet i plast. For at beskytte knæ (patella), placér puslespil på skridsikre underlag i hundens skulderhøjde, og undgå at den hopper op på glatte overflader for at nå dem.

Afslut altid med “jackpot” og oprydning, så hunden lærer, at legen slutter positivt. Hold øje med tegn på mental træthed, som langsommere tempo eller øget slikken, og sæt hellere hunden op til succes i korte pas end at forfølge en for svær udfordring.

Duftarbejde er skræddersyet til den tibetanske spaniel: det er lavt belastende, stærkt belønnende og aktiverer hundens største styrke, næsen. Start med en simpel godbidssøg i et rum uden forstyrrelser. Kast 5–10 små stykker foder ud på gulvet og sig ”søg”. Når hunden forstår legen, kan du skjule godbidder i håndklæder, æggebakker og under kopper. Øg gradvist sværhedsgrad med højdeforskelle og flere rum.

Vil du indføre en specifik duft, for eksempel birk (populær i nose work), så imprægner en vatpind med en dråbe hydrolat, læg den i en perforeret beholder, og par den konsekvent med en høj belønning. Lær en tydelig markering, der passer til en lille krop: frys-ståen med næsen ved kilden, eller et roligt sit. Undgå positioner, der belaster ryg og knæ.

Racen kan være lidt “vagt-orienteret” udendørs, så brug sele og langline, og sæt søget op i læ fra vind og forstyrrelser. Korte, fokuserede søg på 1–2 minutter med lange pauser virker bedst. For ældre hunde eller hunde med nedsat syn (for eksempel ved PRA eller katarakt), er duftarbejde ideelt, da det kompenserer for synstab og giver succesoplevelser uden spring eller trappegang.

Sikkerhed og sundhed er vigtige: undgå stærkt støvende materialer, og pas på øjnene ved tæt søg i buske eller kasser. Giv vandpauser, og stop, mens hunden stadig er motiveret. Dokumentér fremskridt med video, så du kan finjustere kriterierne og fejre små sejre. Duftarbejde kan integreres på gåture som “snuseture”, hvor tempoet er lavt, og hvor hunden får lov at undersøge – en mental massage, der stabiliserer nerverne og dæmper gøen.

Strukturerede problemløsningsøvelser kan kanalisere racens kvikke hjerne i hverdagens situationer. Start med “It’s Your Choice”: hold en åben hånd med godbidder, og beløn kun, når hunden selv vælger at lade dem være. Overfør princippet til døråbning, foderskål og møder i opgangen. Det styrker impulskontrol og gør hverdagen roligere.

Targettræning er et andet kerneværktøj. Lær hunden at røre din hånd eller en targetskål med næsen. Brug det til at guide forbi vinduer, hvor den ellers vil gø, eller til at positionere den på et tæppe ved gæstebesøg. Kombinér med “på plads” og ro-træning, så du kan skifte mellem arbejde og hvile på cue.

Barrierespil udfordrer tænkeevnen: læg en gennemsigtig skærm mellem hund og godbid, og lad den finde vej rundt. Start let, og forhindre frustration ved at sænke sværhedsgraden, hvis hunden låser fast i at kradse på skærmen. Træn ligeledes enkle kædede adfærdskæder: “rør target – gå på tæppe – læg dig”. Korte kæder er mental styrketræning uden fysisk slid.

For at skåne knæ og ryg, undgå øvelser som “sit pretty” og høje spring. Arbejd i stedet med lave cavaletti (2–5 cm), bagpartskontrol på skammel (forpoter op, bagben i ro), og præcisionsbevægelser som bakke 2–3 skridt. Disse øvelser fremmer kropskontrol, uden at overbelaste patella.

Til slut, indfør “tyst” på signal via differentiel forstærkning: beløn rolige intervaller mellem gø, og sæt en cue på den stille tilstand. I en lejlighed kan det gøre forskellen på en stresset vagtpost og en harmonisk nabo. Husk, at tibetanske spaniels er følsomme; hold kriterier fair, og afslut, mens motivationen er høj.

Kreativitet holder både hund og fører engageret. Klikkertræning med frivillige adfærdsvinduer er oplagt til en selvsikker, ideerig race som tibetansk spaniel. Sæt en skammel eller platform frem og “fang”, hvad hunden tilbyder: pote på target, snude i kegle, eller et omvendt slalom om dine ben. Marker og beløn små variationer, og byg dem ud til små rutiner, der kan opføres på daglige gåture.

Udnyt racens forkærlighed for høje udsigtsposter på en sikker måde. Lær “paws up” på lave, stabile overflader (f.eks. en lav fodskammel), og kombiner med et kontrolleret hop ned over en skridsikker måtte, hvis knæene er stabile. Alternativt, brug ramper i stedet for hop. Urban “parkour light” med kantsten, lave bænkeben og brede træstubbe kan blive til en sanserig bane, der samtidig træner fokus og kropsbevidsthed.

Gør gåture til læringsrum: indfør mikrosessioner på 30–60 sekunder med kontakt, target, zigzag-fodarbejde og korte søg i græskanter. Varier belønninger (foder, leg, social ros), så motivationen holdes høj, og tilpas intensiteten til dagens energiniveau. På regnvejrsdage kan du lægge kreative indendørs ruter med tæpper, kasser og lave bomme, som hunden navigerer uden at hoppe.

Træn samarbejde omkring pleje: en stabil “hagerest” i din hånd ved børstning og klo-klip, og en ro-cue på badeværelset. Det passer til racens pelsplejebehov (ugentligt, gerne oftere), og gør dyrlæge- og øjenkontroller lettere. Hold sessionerne korte og belønningsrige, så hunden oplever forudsigelighed og kontrol.

Til sidst, lad kreativiteten smitte af på foderstrategien: temadage med duftbaner, pusleskuffer og snusemåtte i rotation. Dokumentér ideer og fremskridt i en logbog; det gør det lettere at dosere sværhedsgrad og at holde hjernen skarp i hele hundens 12–15-årige levetid.