Tosa og motion: Skab den perfekte motionsrutine

Tosaen er en stor, tung og værdig molosser med et roligt væsen og en markant arbejdsvilje. Dens motionsbehov handler mindre om højintensiv aktivitet og mere om stabile, kontrollerede bevægelser, der bygger udholdenhed og kropsbevidsthed. For de fleste voksne Tosaer er 60–90 minutters daglig motion passende, fordelt på 2–3 ture, suppleret med mental aktivering. Målet er at holde vægt og ledder sunde, mindske kedsomhed og støtte racens naturlige ro.

Tosaen er typisk tålmodig og vagtsom, hvilket gør den fremragende til rolige, strukturerede gåture, hvor snusepauser er en central del. Snusearbejde trætter mentalt, og det sænker arousal, så hunden forbliver afbalanceret. Undgå gentagne, eksplosive lege med mange hop og bratte stop, da de belaster skuldre, albuer og knæ. Langvarig apportering, cykelture i fart og hårde underlag i længere tid er sjældent ideelt for en så tung hund.

Tænk i variation frem for intensitet: skift tempo let, gå på naturstier med blødt underlag, og introducer lette bakker for at engagere bagparten. Brug gerne en bred Y-sele, der fordeler trykket over brystet, og en fast line på 2–3 meter, så du kan give plads til at snuse uden at miste kontrol.

Tosaen kan have lavere social tolerance over for fremmede hunde, og den kan reagere på udfordringer. Derfor er motion bedst i miljøer, hvor afstanden kan reguleres. Drop hundeparker, vælg hellere stille tidspunkter i nabolaget eller naturen, og træn rolig kontakt og side-by-side-gang med kendte hundevenner. På den måde får din Tosa den mentale og fysiske balance, som passer til racens temperament.

Tosaens vækstplader lukker sent, ofte først omkring 18–24 måneder. Derfor skal motionsplanen tilpasses livsfase, så ledder og sener udvikler sig stærkt uden overbelastning.

Hvalp (2–6 måneder): Fokusér på korte, hyppige ture på blødt underlag og masser af fri udforskning i roligt tempo. En kendt tommelfingerregel er op til cirka 5 minutters sammenhængende snor-gang pr. måned af alder, 1–2 gange dagligt, men lad altid hvalpens energiniveau og trivsel styre. Undgå trapper, glatte gulve, hop og vilde lege med større hunde. Indlær kontakt, gå pænt og kropskontrol via enkle øvelser som “stå–sit–dæk” i langsomt tempo.

Unghund (6–18/24 måneder): Byg gradvist varighed på gåture og læg vægt på relation og selvkontrol. Let bakkevandring, korte sekvenser af rask gang og simple cavaletti-pas (lave bomme i skridt) er fine lav-impact redskaber. Hold afstanden til ukendte hunde, og prioriter miljøtræning i stille områder. Intens sportsaktivitet, træk og lange løbeture bør vente, til hunden er fuldt udvokset og vurderet klar af dyrlæge.

Voksen (2–6 år): Sigtepunktet er 60–90 minutter dagligt, helst fordelt på 2–3 ture med snusearbejde, lette bakker og små blokke af rask gang. Supplér med 2 korte styrkestunder om ugen, fx kontrollerede sit-to-stand og bagpartsaktivering.

Senior (7+ år): Hold kroppen smidig med flere, kortere ture og bløde underlag. Prioritér næsearbejde og mobilitet, eventuelt suppleret med hydroterapi, hvis hunden trives med vand. Varm op 5–10 minutter før hver tur, og afrund med rolig nedtrapning. Få et årligt sundhedstjek, så programmet kan tilpasses eventuelle ændringer i ledder, muskulatur eller stofskifte.

Indendørs motion for en Tosa handler om mentaltræning, kropskontrol og rolige, målrettede bevægelser. Det holder hunden tilfreds på regnvejrsdage, og det mindsker risikoen for overbelastning, fordi tempoet kan styres nøje.

Næsearbejde: Brug en snusemåtte, eller gem 10–20 små godbidder i forskellige rum, og lad hunden søge systematisk. Start med lette placeringer, og øg gradvist sværhedsgraden ved at bruge papkasser, håndklæder eller små beholdere med huller.

Problemløsning og ro: Fyld en slikkemåtte med vådfoder, eller brug foderlabyrinter, der kræver tålmodighed. Ligeledes er “sted”-træning (gå på tæppe og blive der) fremragende for vagtsomme hunde, som har gavn af at kunne “parkeres” i ro.

Kropskontrol og styrke: Lav langsomme sit-to-stand i 2–3 sæt af 5–8 gentagelser, fokuser på lige linjer og rolig teknik. Træn bagpartsbevidsthed ved at lade hunden sætte forbenene på en stabil skammel og rotere bagparten et skridt ad gangen. Undgå hop og ustabile balanceredskaber, der ikke er designet til store racer.

Linearbejde: Øv korte sekvenser med pæn lineføring indendørs, gerne i ruter med bløde sving eller små otte-taller. Beløn for frivillig kontakt og lav arousal.

Mini-program (ca. 20–30 min): 5 min opvarmning med rolig snuseleg, 10 min kropskontrol (to øvelser), 5 min “sted”-træning og 5–10 min problemløsning eller næsearbejde. Afslut altid, mens hunden stadig er frisk og fokuseret, så den bevarer motivationen til næste pas.

Udendørs får Tosaen mest ud af rolige, planlagte ture med klare rammer. Naturstier med jord eller grus, lette bakker og skiftende dufte giver stor mental og fysisk værdi uden unødig belastning.

Gåture og spor: Gå i raskt, men kontrolleret tempo, og indlæg 2–3 korte “snusezoner” pr. tur, hvor linen bliver længere, og hunden får tid til at arbejde med næsen. Prøv enkle færtspor: læg et 30–50 meter langt spor med 6–8 godbidder i græs, vent 10 minutter, og lad Tosaen følge sporet i line.

Terræn og teknik: Brug lave bakker til at styrke bagparten, men hold pauser på nedstigninger, da de kan belaste forben. Vælg faste, skridsikre underlag; undgå langvarig asfalt, isglatte stier og løse sten. Ved byvandring kan du træne pæn passage af stimuli som cykler og barnevogne i god afstand.

Vand og svømning: Nogle Tosaer trives med vand, andre gør ikke. På grund af racens kropsbygning kan svømning være krævende; vælg derfor lavvandede søbredder til vadning, og brug redningsvest ved egentligt svøm. Hold pas kort og positive.

Sociale hensyn og lovkrav: Planlæg ruter med god plads til at skabe afstand til ukendte hunde. Undgå hundeparker med løs leg. I nogle lande er mundkurv eller særlige regler påkrævet for visse racer; træn frivillig mundkurvspåtagning hjemme, så hunden er tryg, hvis det bliver nødvendigt.

Variation over ugen: 2 dage med længere naturture, 2–3 dage med by-miljøtræning og kortere snusepas, 1 dag med let bakkevandring, og mindst 1 restitutionsdag med primært ro og næsearbejde.

Sikkerhed kommer først, særligt for en tung race som Tosa. Start altid med 5–10 minutters opvarmning, fx rolig gang og lette kurver, og afslut med 5 minutter i lavere tempo. Hold øje med tidlige tegn på træthed: ændret gang, tunge skridt, øget savlen, tøvende adfærd eller manglende lyst til at fortsætte. Stop, og giv hvile ved behov.

Ledder og vægt: Hold hunden i slank kondition; ekstra kilo øger belastningen på hofter, knæ og albuer. Byg aktivitet op gradvist, og indfør kun én ny intensitetsfaktor ad gangen (længde, tempo eller terræn). Overvej skridsikre tæpper på glatte gulve i hjemmet for at beskytte knæ og skuldre.

Varme og underlag: Undgå motion i dagens varmeste timer, og medbring altid vand. Tjek poter for slid, især efter grus og asfalt. Vintertid kan kortere poterunder og potesalve være en hjælp.

Mave og måltider: For at reducere risikoen for mavedrejning (GDV) bør du undgå kraftig motion en time før og efter måltider. Brug gerne slowfeeder, del dagens foder i 2–3 portioner, og lad vand være frit tilgængeligt.

Udstyr og håndtering: Vælg en bred Y-sele og en robust line. Træn et solidt “kontakt”-signal og et roligt “gå videre”, så du kan passere forstyrrelser uden konflikt. Ved behov for mundkurv, træn den positivt med gradvis tilvænning og belønning.

Sundhedstjek: Få basisundersøgelse hos dyrlægen før et nyt, mere aktivt program, og aftal årlige eftersyn. Ved halthed over 24–48 timer, udtalt stivhed eller pludselige adfærdsændringer, søg dyrlæge. Dokumentér ture og øvelser i en logbog; det gør det nemmere at spotte mønstre og justere planen rettidigt.