Wetterhoun specialdiæter og ernæringsråd

Wetterhounen er en robust, middel-til-stor vandhund, som trives på en ernæringsplan med tydelige råvarekilder, stabilt proteinindhold og tilstrækkelige omega-3-fedtsyrer. Racen er ikke kendt for specifikke fødevareallergier, men som hos alle hunde kan overfølsomhed for fx okse, kylling, mejeriprodukter, hvede eller soja opstå. Da Wetterhoun ofte færdes i fugtige miljøer, og fordi de har tætte krøller, kan hud og ører være sårbare; hud- eller øreproblemer kan forveksles med foderallergi. Derfor anbefales en systematisk tilgang, når du mistænker foderrelaterede symptomer.

Eliminationsdiæt er guldstandarden, når man skal afklare foderallergi. Vælg enten en veterinær hydrolyseret diæt, hvor proteiner er spaltet til meget små fragmenter, eller en veldokumenteret novel-protein-diæt, fx med and, hjort, kanin eller insekt, som hunden ikke har spist før. Diæten gives strikt i 6–8 uger, hvorefter en kontrolleret provokation med den tidligere kost be- eller afkræfter diagnosen. Vælg produkter, som er FEDIAF- eller AAFCO-komplette, og gerne fra producenter, der opfylder WSAVA’s ernæringsanbefalinger, så du sikrer korrekt aminosyre-, vitamin- og mineralbalance.

Hos Wetterhoun kan en moderat fedtprocent og et let forhøjet niveau af omega-3 (EPA og DHA) være gunstigt for hud, pels og led. Vælg foder med tydeligt deklarerede animalske proteiner, og undgå vage betegnelser som animalske biprodukter uden artsangivelse. Overvej desuden LID-produkter (limited ingredient diets) ved mistanke om overfølsomhed: få, kendte ingredienser gør det lettere at identificere synderen.

Praktisk håndtering er afgørende. Opbevar tørfoder i den originale pose, som placeres i en lufttæt beholder, så du minimerer risikoen for lagermider og oxidation; undgå at blande gammel og ny sæk. Brug rene målebægre, og hold god hygiejne ved vådfoder og råvarer. Husk, at hud- og øreproblemer også kan være miljøbetingede (atopi, fugt, svamp), så samarbejd med dyrlægen om at skelne foderreaktioner fra andre årsager. Når symptomerne er under kontrol, kan du evaluere, om et vedligeholdelsesfoder med single-protein og balanceret omega-3/omega-6-ratio holder hunden symptomfri på lang sigt.

En voksen Wetterhoun på 22–34 kg er aktiv, intelligent og arbejdsivrig, og racen har brug for op til 2 timers daglig motion. Trods aktivitetsniveauet kan kalorieoverskud føre til overvægt, som øger risikoen for ledproblemer, nedsat udholdenhed, insulinresistens og kortere levetid. Målet er en kropskonditionsscore (BCS) på 4–5/9: talje set ovenfra, let optrukken buglinje og ribben, som kan mærkes under et tyndt fedtlag.

Start med en realistisk energiberegning. For en aktiv voksen hund kan vedligeholdelsesbehovet anslås til ca. 95–110 kcal pr. kg^0,75 pr. dag. Eksempel: En 28 kg Wetterhoun har et metabolisk kropsvægtmål på ca. 28^0,75 ≈ 12,6; energibehovet bliver omtrent 1200–1400 kcal/dag, alt efter aktivitetsniveau, alder og kastration. Ved vægttab sigtes der ofte mod 60–70 kcal pr. kg^0,75, baseret på idealvægten, med et proteinniveau, som bevarer muskelmassen.

Strukturér fodringen i 2–3 mindre måltider dagligt, som hjælper mod glubsk spisning og kan reducere risikoen for oppustethed. Brug slowfeeder-skåle eller snusemåtter, som aktiverer den kloge, problemløsende Wetterhoun og forlænger spisetiden. Fastlæg en fast godbidspolitik: højst 10 % af dagens kalorier fra godbidder, og vælg lavkaloriealternativer som tørret torskeskind, kogt kyllingebryst i små tern eller grøntsager, som tolereres. Træningsivrige Wetterhouner profiterer af at få dele af dagsrationen brugt som belønning.

Tjek vægten hver 2.–4. uge, og justér 5–10 % ad gangen, hvis vægttabet flader ud eller går for hurtigt. Vælg et foder til vægtkontrol med højt proteinindhold, moderat fedt og funktionelle fibre (fx psyllium, roetrævler), som giver mæthed. Styrk muskler og led gennem varieret motion: svømning er skånsomt for leddene og passer racens natur glimrende. Undgå hårde retningsskift på glatte underlag, og introducér spring og trappegang gradvist for at skåne hofter og albuer.

Selv om Wetterhoun generelt anses for en sund race, kan individer få behov for målrettede diæter ved specifikke tilstande. Valget sker i samråd med dyrlægen og bør tage højde for racens størrelse, aktivitetsbehov og vandglæde.

Gastrointestinale problemer: Ved følsom mave, periodisk diarré eller efter antibiotikakur kan en letfordøjelig diæt med moderat fedt, fermenterbare fibre (fruktooligosakkarider, roetrævler) og tilpassede proteinkilder understøtte tarmbalancen. Ved pancreatitis bruges ofte ultralav-fedt-diæter. Supplér eventuelt med klinisk dokumenterede probiotika.

Dermatologi: Ved ikke-sæsonbetinget kløe kan en eliminations- eller hydrolyseret diæt både diagnosticere og lindre. Tilsatte omega-3-fedtsyrer (EPA/DHA) kan nedtone inflammation i hud og ører; dette er relevant for en vandglad race, hvor fugt og ørevoks kan trigge øreproblemer.

Led og mobilitet: En stor, aktiv hund kan have gavn af diæter med tilsat omega-3, grønlæbet musling, gelatinehydrolysat eller kollagenpeptider. Disse diæter er ikke kurative ved hofte- eller albueledsdysplasi, men kan være et nyttigt supplement til vægtkontrol og tilpasset træning.

Urinvej og lever/nyre: Skulle din Wetterhoun udvikle urinsten eller tidlig nyresygdom, findes der specialdiæter med kontrollerede mineraler og protein, som ændrer urinens miljø eller aflaster organer. Valget afhænger af sten- eller sygdomstype; lad dyrlægen styre.

Forebyggelse af oppustethed: Strukturer fodringen for at mindske risikoen for mavekneb. Giv 2–3 mindre måltider, undgå voldsom leg 60 minutter før og efter fodring, og begræns meget hurtigt slugte måltider med slowfeedere. Hæv ikke skålen rutinemæssigt, medmindre dyrlægen anbefaler det; evidensen for hævede skåle er uklar. Friskt vand skal altid være tilgængeligt.

Hvalpe og unghunde: Vælg et stor-race-hvalpefoder med korrekt calcium-fosfor-forhold, så vækstpladerne belastes mindst muligt. Undgå overfodring i vækstperioden; en jævn, kontrolleret vækstkurve mindsker risikoen for fremtidige ledproblemer.

Mange ejere ønsker en mere naturlig fodring, fx BARF eller hjemmelavet, for at imødekomme Wetterhounens aktive natur og appetit på friske råvarer. Det kan lade sig gøre, men kræver ernæringsmæssig præcision. Hjemmelavede rationer bør formuleres efter FEDIAF-retningslinjer og ideelt set udarbejdes i samarbejde med en dyrlæge med ernæringskompetence.

Rå fodring indebærer en risiko for bakterier og parasitter (Salmonella, Campylobacter), som kan smitte både hund og mennesker. Hvis du vælger råt, skal du sikre streng hygiejne, frysebehandle råvarerne efter leverandørens anvisninger, og undgå høj-risiko ingredienser til sårbare personer i husstanden. Alternativt kan du vælge skånsomt tilberedt, fuldfoder-mærket friskfoder eller hjemmelavet, let tilberedt kost, som bevarer næringsstofferne bedre end hård kogning.

Sammensætningen bør være arts- og alderspasset: et passende animalsk proteinniveau, moderat fedt, tilstrækkeligt calcium og fosfor i korrekt ratio, jod og E-vitamin, samt essentielle fedtsyrer. Mange hjemmelavede opskrifter mangler calcium, kobber eller D-vitamin; det kan på sigt give knogle- og stofskifteproblemer. Inkludér marine omega-3-kilder for pels og led; fisk kan gives tilberedt 1–2 gange om ugen. Rå fisk frarådes rutinemæssigt pga. parasit- og thiaminase-risiko, medmindre opskriften er professionelt balanceret og risikostyret.

Tænk adfærdsmæssigt: En Wetterhoun er problemløsende og arbejdsom. Brug madudfordringer som fyldte aktivitetslegetøj, spredt foder på græs eller næsearbejde i skov og vandkant, så den mentale sult også mættes. Det reducerer stressspisning og fremmer ro. Planlæg fodringsrutiner omkring træning og svømning, så større måltider ikke gives lige før intensiv aktivitet.

Uanset fodringsfilosofi gælder: dokumentér, mål og evaluer. Vej hunden, før du starter, skriv opskrifter ned, og få en ernæringsgennemgang hver 6.–12. måned. Blodprøver kan være nyttige ved længerevarende hjemmelavede diæter, så man tidligt kan fange ubalancer.

Et velvalgt fuldfoder dækker normalt behovene, men udvalgte tilskud kan være relevante for en aktiv Wetterhoun, især til hud, pels og led. Vælg evidensbaserede produkter, og koordiner altid med dyrlægen, hvis din hund får medicin eller har sygdom.

Omega-3 (fiskeolie): EPA+DHA på ca. 100 mg/kg kropsvægt/dag er et praktisk udgangspunkt ved hud- og ledstøtte. Start lavt og optitrér for at undgå løs mave. Ved høj dosering kan et lille E-vitamintilskud være nødvendigt; få dosering bekræftet af dyrlægen.

Ledtilskud: Glucosamin og chondroitin, eventuelt kombineret med grønlæbet musling eller UC-II-kollagen, kan understøtte komfort hos hunde med begyndende stivhed. Effekten er individuel og gradvis; evaluer efter 6–8 uger. Hold vægten i centrum – det er stadig den stærkeste “led-pleje”.

Probiotika: Klinisk dokumenterede stammer til hund, fx Enterococcus faecium eller Bifidobacterium animalis, i størrelsesordenen 1–3 mia. CFU/dag, kan støtte tarmbalancen ved foderændringer, stress eller maveuro.

Fibre: Psyllium kan forbedre fæceskvalitet hos følsomme maver. Start med små mængder, fx 0,5 teskefuld pr. 10 kg kropsvægt, opblødt i vand og blandet i maden, og justér efter respons.

Hud og pels: Biotin og zink kan være relevante ved dokumenteret mangel, men giv kun målrettet efter faglig vurdering. For de fleste Wetterhouner vil korrekt foder og omega-3 være tilstrækkeligt for glansfuld pels.

Sikkerhed og kvalitet: Undgå overlappende tilskud, som kan give for høje niveauer af fx D-vitamin eller jod. Vælg produkter med batchkontrol og tydelig deklaration. Husk, at tandpleje også er en del af ernæring: VOHC-godkendte tyggeprodukter kan indgå, men kalorierne skal regnes med i dagsbudgettet.