Rejseguide med Epagneul Bleu de Picardie: Alt du skal vide

Epagneul Bleu de Picardie er en alsidig, venlig og førerorienteret stående jagthund fra Frankrig. Med en højde på 57-60 cm og vægt på 19-21 kg er racen mediumstor, atletisk og typisk glad for vand. Den flade, mellem-lange pels kræver jævnlig pleje, og racen trives, når dagen har en klar struktur med motion og mental stimulering. Alt dette bør afspejles i din rejseforberedelse. Start med sundheden. Bestil et dyrlægetjek 4-6 uger før afrejse, så vaccinationer, chip og forebyggelse mod parasitter er på plads. Til rejser inden for EU kræves et EU-kæledyrspas, mikrochip efter ISO-standard og gyldig rabiesvaccination, som typisk skal være givet mindst 21 dage før indrejse. Rejser du til områder med mange vandløb og gnavere, kan leptospirose-vaccination være relevant. Tal desuden med din dyrlæge om flåt-, mygge- og sandflueprofylakse, da aktive hunde som Epagneul Bleu de Picardie ofte færdes i krat og vådområder. Træningen er næste trin. Indkald, ro på stedet, gå pænt i snor og komfort i bur eller transportsele bør være indlært, før I tager afsted. Træn korte ophold på café, i togstationens miljø, og på nye underlag, så hunden lærer at koble af i fremmede omgivelser. Lav en pakkeliste, som matcher racens behov: IATA-godkendt bur eller crash-testet sele, ID-brik med landekode, evt. GPS-tracker, sammenklappelig skål, vanddunk, foder til hele rejsen, godbidder, tyggeben, tæppe med hjemmelugt, håndklæder til pelstørring, ørerens/øretørrende middel, børste/kam, klo-klipper, flåtfjerner, førstehjælpskit, refleks- eller LED-udstyr, regndæk og evt. redningsvest til vandaktiviteter. Planlæg dagsrytmen. Racen klarer sig med omkring en times daglig motion, men sæt gerne 15-20 minutter af til næsearbejde eller apportering, så jagtlyst og hjerne bliver stimuleret. Hold foderplanen stabil, giv lette måltider før transport, og test gerne kortere øveture, før den lange rejse. Sørg også for dokumenter og økonomi: ansvarsforsikring, evt. sygeforsikring med dækning i udlandet, bookingbekræftelser, samt kontaktinfo til lokale dyrlæger langs ruten.

Bil er for mange den mest fleksible løsning. En Epagneul Bleu de Picardie bør sikres i et fastmonteret bur eller i en crash-testet sele, som er koblet til bilens sikkerhedsseler. Sørg for god ventilation, skygge og skridsikkert underlag, og planlæg pauser hver 2.-3. time, hvor hunden kan strække ben, snuse og drikke. Fodr senest 3-4 timer før afgang for at mindske køresyge, og drøft evt. kvalmestillende midler med din dyrlæge, hvis hunden er sart. Hunden må aldrig efterlades i en varm bil. I tog fungerer racen godt, når du har øvet ro på et tæppe, der dufter af hjem. Tjek altid operatørens regler for billet, størrelse og krav om mundkurv, som i nogle lande er påkrævet for større hunde. Vælg, hvis muligt, stillezoner uden for myldretiden, og placer hunden med afstand til gennemgang. Hav godbidder klar, og beløn rolig adfærd, mens toget sætter i gang og bremser. Fly kræver særlig planlægning. Med racens størrelse vil de fleste selskaber kun tillade transport i lastrum i en IATA-godkendt transportkasse. Træn kassen gradvist hjemme, så den bliver et trygt leje. Vælg direkte flyvninger, undgå ekstreme temperaturer, fastgør en spildsikker vandskål, og undgå beroligende medicin, medmindre din dyrlæge udtrykkeligt anbefaler andet. Ankom tidligt, så dokumentkontrol og check-in foregår roligt. Færger tilbyder ofte hundeluftningsområder og hundevenlige kahytter. Motionér hunden godt før ombordstigning, hav søsygetabletter klar efter aftale med dyrlægen, og hold god afstand til trafik og ramper. Busser har varierende regler og er sjældent behagelige på lange stræk for en middelstor hund; tjek reglerne grundigt, før du planlægger denne løsning. Uanset transportform er det vigtigt at huske, at racen typisk er komfortabel i vand, men fugt kan give hud- og øreirritation. Tør derfor altid ører og pels grundigt efter regn og bad, især når I rejser flere dage i træk.

Læg en klar strategi for overnatning, så både du og din Epagneul Bleu de Picardie kan lande i ro. Søg efter eksplicit hundevenlige hoteller, hytter eller ferielejligheder, og læs politikkerne grundigt: er der størrelsesgrænse, tillægsgebyr, og må hunden være alene på værelset? For en aktiv jagthund er beliggenhed afgørende. Prioritér stier og grønne områder i gåafstand, hundeskove, samt sikker adgang til vand, hvor du kan lade hunden køle ned. Undersøg dog lokale advarsler om blågrønalger i søer om sommeren. Vælg, hvis muligt, stueetage for nem adgang og færre trapper, samt god ventilation eller aircondition i varme perioder. Når I ankommer, etablerer du straks en lækker hvilezone med tæppe eller bur, som dufter af hjem. Racen er generelt stille indendørs, hvis den er motioneret, men jagtinstinktet kan trigges af fugle og lyde udefra. Træk gardiner for, brug tyggesager og en snusemåtte, og træn ‘læg dig’ og ‘bliv’, så hunden kan finde ro. Dæk møbler med eget tæppe, og børst hunden let dagligt for at holde fældningen nede. Husk, at racen ikke er hypoallergen, så tag hensyn til værters og andres allergier ved at holde god hygiejne og bruge egen hundeseng. Skal hunden være alene i kort tid, bør det være efter en god gåtur, med kameraovervågning, stille baggrundslyde og et klart tidsvindue, hvor du er tilbage. Undersøg nærliggende hundedagpleje eller hundepasser, hvis du har by- eller museumsdage. Hav også en liste over lokale dyrlæger, dyrebutikker og selvbetjente hundevasker, så du kan tage hånd om pels og ører, hvis I har haft mange vandaktiviteter under opholdet.

Sikkerhed på tur starter med identifikation og styrbarhed. Sørg for opdateret mikrochipregistrering, ID-brik med telefon og landekode, samt en robust sele og line. En GPS-tracker kan være en god investering for en jagtorienteret race, som elsker at bruge næsen. Brug langline (5-10 meter) i nye områder, indtil indkaldet er testet af. Respektér lokale snorregler og vildtperioder, og undgå at forstyrre jordrugende fugle, som kan trigge hundens naturlige instinkter. Temperaturstyring er kritisk. Lær tegn på hedeslag: kraftig gispen, røde eller blege gummer, sløvhed, opkast eller kollaps. Gå i de kølige timer, brug skyggefulde ruter, hold hyppige vandpauser, og beskyt poter mod varm asfalt. Om vinteren tørrer du pels og hud grundigt, og du kan bruge potevoks mod saltede veje. Vandtilsyn er også vigtigt, selv om racen ofte er tryg i vand. Brug redningsvest ved sejlads, vurder strøm, dybde og temperatur, og undgå badning ved mistanke om blågrønalger. Skyl pelsen efter saltvand eller sø, og tør ørerne for at forebygge ørebetændelse. Forebyggelse mod parasitter og sygdomme bør skræddersys til destinationen. Flåter kan overføre borrelia og anaplasma; brug profylakse og tjek hunden dagligt. I tætbefolkede miljøer kan kennelhoste florere, og i fugtige områder kan leptospirose være relevant at vaccinere imod. Medbring et rejseapotek: flåtfjerner, saltvand til øjne, klorhexidinservietter, elastikbind, termometer, kulde-/varmepose, elektrolytpulver og øretørrende middel. Mave-tarmro er en undervurderet sikkerhedsfaktor. Hold dig til kendt foder, giv 2-3 mindre måltider, og lad hunden hvile 60 minutter før og efter mad. Selvom racen ikke er blandt de mest disponerede for mavedrejning, bør du kende alarmsymptomer: udspilet bug, rastløshed, kvælningsagtige forsøg på opkast uden indhold, og smertereaktion. Hav en nødliste over dyrlæger langs ruten, og gem forsikrings- og chipnumre i telefonen, så hjælp kan tilkaldes hurtigt.

Vælg destinationer, som kombinerer natur, vand og kølige pauser. I Danmark er Nationalpark Thy og Vestkystens mange hundeskove og hundestrande oplagte, især uden for højsæsonen. Mols Bjerge byder på kuperede stier, hvor du kan kombinere sporarbejde og lydighed undervejs, mens Silkeborgsøerne giver fine muligheder for apportering ved vandet med sikker ind- og udgang. I Sverige er Skåneleden og Blekinge ideelle for dagsvandringer med snusepauser, og i Småland kan du planlægge sikre svømmeture i mindre skovsøer. I Tyskland er Mecklenburgische Seenplatte fantastisk for vandglade hunde, og Harzen eller Eifel tilbyder skyggefulde skovruter. I Holland er Veluwe og visse afsnit af Vadehavskysten hundevenlige, dog med lokale snorregler. Til en temarejse i racens hjemland kan Somme-bugten i Picardiet være et smukt valg, hvor vådområder og fugleliv kræver god kontrol af indkaldet. Bretagne (GR34) har kilometerlange kyststier med dramatiske udsigter; tjek blot sæsonregler for hunde på strandene. Byferier kan også fungere, hvis du prioriterer grønne pauser. Vælg hoteller nær parker, planlæg træning tidligt morgen og sen aften, og brug næselege på værelset midt på dagen. For klimaets skyld er forår og efterår som regel bedst for en middelpels, mens sommerrejser til varme destinationer kræver stram temperaturstyring og skyggeplaner. Lav en regnvejrsplan med indendørs snusebaner, targettræning og apportering i gangarealer, så hunden ikke keder sig. Aktivitetstyper, som passer racen, tæller spor/nosework, apportering ved vand, canicross og kontrolleret jagtrelateret træning på lukkede områder. Hold sessions korte og succesfulde, og fordel den daglige time i en blanding af rolig gåtur og mentalt arbejde. Med den rette destination og struktur får du en glad, velafbalanceret rejsemakker, som kan koble af, når I er hjemme på overnatningsstedet.