Tibetansk Spaniel hos dyrlægen: Forventninger og forberedelse

En Tibetansk Spaniel er lille af statur, men stor i personlighed, og netop derfor er regelmæssige sundhedstjek en vigtig investering i et langt og godt hundeliv. Planlæg mindst ét årligt dyrlægebesøg fra unghund til midtliv, og skift til halvårlige kontroller fra cirka 7-årsalderen, hvor aldersrelaterede forandringer oftere viser sig. Ved hver konsultation bør dyrlægen foretage en grundig gennemgang fra snude til hale: vægt og huldvurdering, auskultation af hjerte og lunger, hud og pels, ører, tænder og tandkød, mave-tarm samt bevægeapparatet. For en Tibetansk Spaniel er der særligt fokus på knæleddene for at opdage patellaluksation, tandsundheden, fordi små racer hyppigt får parodontose, samt øjnene, da tidlige tegn på Progressive Retinal Atrophy (PRA) kan være diskrete.
Blodprøver som baseline i 2–3-årsalderen, derefter hvert 1.–2. år, og årligt som senior, giver et værdifuldt sammenligningsgrundlag. Inkludér hæmatologi, biokemi og gerne urinundersøgelse; mål blodtryk og overvej skjoldbruskkirtelstatus hos ældre hunde. Finder dyrlægen en mislyd på hjertet, er ultralyd eller røntgen relevant, fordi små racer kan udvikle mitralklapsygdom. En årlig fæcesprøve kan afdække orm uden unødig ormekur.
Den Tibetanske Spaniel er kvik og opmærksom, og kan være vagtsom i klinikmiljøet. Forbered besøget med korte øvelser i håndtering hjemme, brug en skridsikker måtte på undersøgelsesbordet, og medbring rige, bløde godbidder til belønning. En veltilpasset sele er ofte bedre end halsbånd, da den mindsker tryk på luftvejene. Husk, at pelsen er dobbelt og middel-langt; aftal klipning af poter og regelmæssig negletrim. Tal også om adfærd, motion (op til cirka én time dagligt), og fodring, herunder kropsvægt og eventuelle fødevaresensitiviteter, så dyrlægen kan rådgive målrettet.

Et opdateret vaccinationsprogram beskytter din Tibetanske Spaniel mod alvorlige, smitsomme sygdomme. I Danmark regnes hundesyge (distemper), smitsom leverbetændelse (CAV) og parvovirus som kernevacciner. Hvalpe får normalt vacciner ved cirka 8, 12 og 16 uger, en revaccination omkring 12 måneder, og derefter hvert 3. år for kernevaccinerne, hvis dyrlægen ikke vurderer andet. For voksne hunde, der allerede er grundvaccinerede, følges som udgangspunkt 3-årsintervaller for kernevacciner.
Leptospirose og kennelhoste (Bordetella/parainfluenza) vurderes efter livsstil og smitterisiko, og gives oftest årligt. Den Tibetanske Spaniel lever ofte et aktivt by- eller lejlighedsliv med møder i opgange, elevatorer og hundeparker; det kan øge eksponeringen for kennelhoste, hvorfor denne vaccine kan anbefales. Rejser du uden for Danmark, skal rabiesvaccinationen være gyldig, og du skal sikre EU-kæledyrspas samt korrekt mikrochip. Tjek altid indrejseregler, da enkelte lande kræver supplerende behandling mod fx rævens dværgbændelorm.
Små hunde har en lidt højere risiko for forbigående bivirkninger efter vaccination (træthed, ømhed, let feber). Planlæg gerne roligt program i 24–48 timer efter stik, og undgå at kombinere større, elektive indgreb samme dag. Nogle ejere vælger at sprede ikke-kernevacciner over flere besøg, så hunden ikke får alle på én gang, hvilket kan være hensynsfuldt for en følsom, kvik race som den Tibetanske Spaniel. Diskutér antistofmåling (titer) mod kernevira med din dyrlæge, hvis du vil vurdere behovet for revaccination mellem standardintervaller.
Uanset strategi er journalføring vigtig: få overblikket i hundens pas, og sæt påmindelser, så intet glider.

Forebyggelse er fundamentet for et sundt hundeliv. For en Tibetansk Spaniel omfatter det parasitkontrol, tandpleje, vægtstyring, pels- og potepleje samt led- og luftvejshensyn. Lopper og flåter er aktive store dele af året; en moderne forebyggelse, der passer til hundens vægt (4–7 kg), er vigtig. Flåter kan overføre Borrelia og Anaplasma; vælg derfor en dyrlægeanbefalet løsning (spot-on, tablet eller halsbånd), og tjek pelsen efter ture. Ormebehandling bør som udgangspunkt ske efter behov og på baggrund af fæcesundersøgelser, ikke rutinemæssigt. Rejser du til eller gennem lande med særlige krav, skal ormekur gives og dokumenteres korrekt.
Tandpleje er et must for små racer. Daglig tandbørstning – eller mindst 4–5 gange om ugen – forebygger tandsten og parodontose, som kan give smerter og påvirke hjerte og nyrer. Supplér med godkendte tanddiæter, tyg, eller geler. Aftal professionelle tandrensninger efter behov; små hunde kan have brug for oftere indgreb, og korrekt bedøvelsesplan er vigtig.
Hold hunden slank. Et kropshuld på 4–5/9 aflaster knæene og mindsker risikoen for patellaluksation. Tilføj skånsom muskelstyrkende træning: kontrollerede bakke- og trappeøvelser, korte cavaletti-gange og balancepuder. Overvej tilskud med omega-3 eller grønlæbet musling ved begyndende ledgener efter aftale med dyrlægen.
Brug sele frem for halsbånd, især hvis hunden trækker, så du skåner luftrør og nakke. Den Tibetanske Spaniel har middellang, dobbelt pels; ugentlig, gerne hyppigere, gennembørstning samt trim af potehår reducerer filt og glid på glatte gulve. Klip negle hver 3.–6. uge. Vær opmærksom på varme; racens lette, korte snude kan gøre den mere følsom for hede – gå tur tidligt og sent på varme dage, og undgå overophedning.
En god sygeforsikring og ansvarsforsikring afrunder den forebyggende pakke, når uforudsete hændelser opstår.

Selv den bedst forberedte ejer kan møde akutte situationer. Kend faresignalerne, og hav en plan. Søg straks dyrlæge ved vejrtrækningsbesvær, pludselig kollaps, kramper, stærke smerter, kraftig blødning, giftindtag (xylitol, druer/rosiner, chokolade, ibuprofen), påkørsel eller fald, vedvarende opkast/diarré med sløvhed, og ved øjenskader. Hos en Tibetansk Spaniel er øjnene relativt udsatte; en pludselig, sammenknebet øje, tåreflåd eller uklart hornhindeudseende kan være sår/ulcus – det er en hasteårsag.
Patellaluksation kan vise sig som pludselig halte-skippen på bagbenet. Ofte retter knæskallen sig selv, men ved smerte eller vedvarende halthed bør hunden ses samme dag. Ved hedebølge kan den kompakte snude og tætte pels øge risikoen for hedeslag: hurtig afkøling (kølige, våde håndklæder, ventilation) og straks til dyrlæge er afgørende. Kraftig hoste eller hvæsende vejr kan, særligt med halsbåndstræk, pege mod luftvejsirritation; skift til sele og søg råd.
Førstehjælp hjemme er kun en bro til professionel behandling: ring altid til klinikken først, så de kan forberede modtagelsen. Transportér hunden roligt i en transporttaske eller fastspændt i sele i bilen. Brug om nødvendigt en blød snudemaske ved smerte, men aldrig hvis der er vejrtrækningsbesvær. Undlad at give menneskemedicin. Hav et lille skadekit: saltvandsampuller til øjenskyl, sterilt gazebind, elastisk bind, pincet til flåter, engangshandsker, termometer, og telefonnumre på egen dyrlæge og nærmeste døgnåbne hospital.
Efter en akut hændelse er opfølgning vigtig: plan for smertebehandling, sårpleje, hvile, optrapning af aktivitet, og eventuelle kontrolbesøg. Notér hændelsesforløb og tidspunkter – det hjælper næste gang, hvis uheldet er ude.

Løbende overvågning hjemme giver tidlige advarsler, som kan gøre hele forskellen. Vej hunden månedligt, og vurder kropshuld med hænderne, da den dobbelte, middellange pels kan skjule små kilo. Fotodokumentér fra siden og ovenfra hvert kvartal, så ændringer ses. Registrér appetit, drikkelyst, energi og søvnmønster; pludselige skift bør drøftes med dyrlægen.
Tandsundhed er en daglig disciplin: lugt til ånden, kig efter rødme og tandsten langs tandkødsranden, og børst tænder. Notér hoste, hark eller “omvendt nysen”, og mål hvilerespirationsrate, især hos ældre hunde (under 30 vejrtrækninger/min i dyb hvile er typisk normalt). Øjne: tjek refleks og orientering i dæmpet lys, notér ændret syn i mørke, og søg dyrlæge ved nyopstået usikkerhed på trapper eller modvilje mod at gå i skumring, da PRA ofte starter med nedsat mørkesyn.
Bevægelse: springer din Tibetanske Spaniel modvilligt op i sofaen, eller hopper den over på tre ben kortvarigt, kan det være tegn på knæproblemer. Læg skridsikre måtter på glatte gulve, og brug rampe til høje møbler. Kløe, rød hud eller øreproblemer kan pege mod allergi; før kløedagbog, og drøft diæt- og miljøtiltag.
Lav en sundhedskalender: årlige kernevacciner/checks, tandrensninger, pelspleje, negleklip, fæces- og urinprøver, samt blod- og blodtrykskontrol efter alder. Gem laboratorieresultater i en mappe eller app, så tendenser kan spores. Træn “cooperative care”: stå pænt på måtte, frivillig hovedstøtte til øjekig, pote- og mundhåndtering. Den Tibetanske Spaniel er lærenem og legesyg; gør træningen kort, sjov og belønningsrig, så dyrlægebesøg bliver trygge. Med denne strukturerede overvågning har du de bedste forudsætninger for et sundt liv på 12–15 år – og ofte mere.